Tiltagende klimaforandringer og mere ekstremt vejr. Det er realiteten. Alligevel prioriterer flere danske beredskaber ikke at uddanne deres personale til at kunne håndtere stormfloder og oversvømmelser. Hvem, der har ansvaret for opprioriteringen, er stadig uklart, og en årrække med besparelser presser beredskaberne og skaber bekymring for fremtiden. Nu kalder de danske beredskaber på politisk handling.
Af Emilie Johansen & Malou Frejdahl Marker
Til trods for klimaforandringerne prioriterer flere af landets kommunale beredskaber ikke at uddanne deres personale specifikt i håndtering af stormfloder og oversvømmelser. Det er problematisk ifølge eksperter og formanden for Danske Beredskaber.
Danmarks største kommunale beredskab ligger i Nordjylland. Her bliver der ikke trænet specifikt i håndteringen af stormfloder og oversvømmelser. Foto af Emilie Johansen
Af Emilie Johansen, 31287@dmjx.dk & Malou Frejdahl Marker, 31241@dmjx.dk
“Risikobilledet løber fra os på flere parametre.”
Sådan lyder det fra formanden for interesseorganisationen Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.
Beredskabet skal løse dine pludseligt opståede kriser. Brand i dit hus. Sammenstød på motorvejen. Vandet, der fosser ind under dit gulv under stormfloder. Beredskabet er din livlinje, når krisen står for døren.
Lige nu står de danske beredskaber dog selv i vand til knæene, da klimahåndteringen ikke har været den øverste prioritering hos politikerne i længere tid, og fordi ansvarsfordelingen er uklar.
Det får nu konsekvenser for det, som beredskaberne fremadrettet kan tilbyde danskerne. For med stigende klimaforandringer, der banker på døren, kommer vi til at opleve udfordringer.
En prioriteringsudfordring
I Danmarks største kommunale beredskab sidder direktør, Diana Sørensen. Hun har ansvaret for sammenslutningen af 11 kommuner. Her skal der både tages højde for land- og kystkommuner.
Det er lovpligtigt for de danske beredskaber at gennemføre 24 timers vedligeholdelse af deres uddannelse hvert år. Det er op til de kommunale beredskaber selv at fastsætte rammen.
Hvert år modtager Nordjyllands Beredskab dog op til 3000 opgaver, hvoraf under 10 er klimarelaterede opgaver. Derfor ryger vedligeholdelse af klimahåndtering nederst i puljen, fortæller Diana Sørensen.
“Vi prioriterer ud fra vores risikobaserede dimensionering, og fordi vi har langt flere brand- og redningsopgaver, har vi selvfølgelig en prioriteringsudfordring i forhold til at sige, at vi har prioriteret der, hvor vi har flest opgaver.”
Diana Sørensen udtrykker bekymring for det risikobillede, de danske beredskaber kigger ind i. Det er problematisk, hvis der i fremtiden ikke kommer øget fokus på uddannelse i klimahændelser.
“Det er klart, at nye opgaver giver øget pres på beredskaberne. Hvis vi kigger ind i flere og flere stormfloder, så er vi simpelthen ikke gearet til at håndtere det, og vi har heller ikke det rigtige udstyr,” siger Diana Sørensen.
“Og jeg vil være rigtig ked af at sige, at vi ikke kan komme ud, fordi vi ikke kan løse opgaven. Det ligger ikke i vores natur at sige nej. Derfor kræver det en ændret prioritering.”
Mangel på rettidig omhu
Nordjyllands Beredskab er ikke det eneste kommunale beredskab, hvor man ikke uddanner eller træner specifikt i at håndtere oversvømmelser. En rundspørge fra DR viser, at dette er tilfældet hos flere af de kommunale danske beredskaber.
På havnen i Tejn efterlod stormfloden i oktober også sine spor. Flere nybyggede huse fik store skader som følge af det voldsomme vejr. Foto af Malou Frejdahl Marker
Det er en problematik, som Jarl Vagn Hansen kan nikke genkendende til. Ifølge formanden skyldes den manglende uddannelse, at man fra politisk hold ikke har handlet med rettidig omhu.
“Hvis man ønsker et robust og forsvarligt beredskab, er vi nødt til, at vores kompetencer bliver ført op til det forandrede risikobillede.”
Beredskabsstyrelsen laver hvert fjerde år et nationalt risikobillede. Et risikobillede der indeholder storme, orkaner og oversvømmelser fra havet.
Bekymrende fremtidsudsigter
Beregninger fra DMI viser nemlig, at vi i Danmark vil opleve hyppigere og kraftigere stormfloder i takt med de stigende klimaforandringer. Jacob Woge Nielsen, oceanograf hos DMI, peger på de stigende have som den største bekymring.
“I et varmere klima vil vi langt oftere overskride kritiske vandstandsniveauer, og det er det, der er den helt store fare. Når den globale vandstand stiger, vil vi komme til at se flere stormfloder end tidligere.”
Der er en vis forskel på, hvor i landet, man snakker om. Ved nogle kyster er den langsomt stigende vandstand den største bekymring. Andre steder, fx. den vestlige Østersø, kan det være en problematik, der skal løses mere akut. Jacob Woge fortæller, at vi allerede oplever alvorlige problemer på nuværende tidspunkt med en vandstand på omkring 2 meter. Men man har tidligere oplevet stormfloder i dette område på over 3 meter – helt uden fremtidige klimaforandringer taget i betragtning.
“Så man er strengt taget ikke engang forberedt på at håndtere, hvad nutidens klima kan forårsage,” siger Jacob Woge Nielsen.
“Selv små klimaforskelle kan give store udsving, som vi ikke kan håndtere, som det er nu. Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark udnytter landet til sidste kvadratmeter.”
Flere år med besparelser
Besparelser i Beredskabsstyrelsen og de danske beredskaber er en af årsagerne til nedprioriteringen af klimahåndteringen.
Over en tiårig periode har Beredskabsstyrelsen oplevet besparelser på 176 mio. kr. i finansloven og har samtidig ikke udsigter til stigninger i forslaget til den kommende finanslov for 2024.
Desuden har de kommunale beredskaber ikke fået tilført flere penge siden, at der blev indført en årlig besparelse på 75. mio. kr. i 2016 som følge af beredskabsreformen.
Besparelserne har utvivlsomt haft konsekvenser for beredskabernes serviceniveau, hvis man spørger Laurits Rauer Nielsen, lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
“Beredskaberne er jo sat i verden for at løse redningsopgaver, men man snævrer jo ind til kerneopgaven i en spareordning. Og der er mange steder, hvor stormfloder ikke har været en prioritering.”
Men hvem er det overhovedet, der skal sørge for at det opprioriteres?
Tvivlsom ansvarsfordeling
Explainer: Forstå ansvarsfordelingen i beredskaberne.
Stormfloderne og de efterfølgende oversvømmelser er ifølge Diana Sørensen steget i alvorsgrad og har potentiale til at blive et rigtig stort problem. Derfor bekymrer det hende, at ansvarsfordelingen ikke er tydelig.
“Hvis der kommer en lille brand her i byen om lidt, så er jeg ikke i tvivl om, at det er en opgave, vi skal køre på. Opgaverne, som vi har som beredskab, er meget forskellige. Den forvirrende ansvarsfordeling gør bare, at vi risikerer at opgaven ikke bliver løst. Og det må ikke ske.”
Forvirringen om ansvarsfordelingen kan spores helt tilbage til Beredskabsloven. Diana Sørensen forklarer, at loven ikke er tydelig, når det kommer til, hvem der skal håndtere oversvømmelser og stormfloder.
“Tvivlen ved, hvorvidt opgaven er placeret hos den ene eller den anden, gør, at vi risikerer i det øjeblik, at vi får brug for det, at ingen af os er givet til at løse den.”
| Sådan er ansvarsfordelingen ifølge Beredskabsloven § 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. Kilde: Beredskabsloven |
Laurits Rauer Nielsen anerkender, at der kan være forskellige løsninger til hvilken instans, der skal varetage opgaver vedrørende stormfloder. Kommunerne skal nemlig selv bestemme, hvilken kommunal myndighed, der skal løse forskellige opgaver.
At der i den danske lovgivning er et todelt system, er ifølge lektor i Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Rasmus Dahlberg, én af årsagerne til nedprioriteringen af klimahåndteringen.
“Ansvaret ligger forskellige steder. Kommunerne har nemlig også en del af ansvaret for den forebyggende indsats. Men det operative redningsberedskab er delt mellem det akutte beredskab i kommunerne og assistanceberedskabet i Beredskabsstyrelsen.”
Usexet og ubekvemt
Nedprioriteringen af klimahåndteringen i de danske beredskaber kan spores tilbage til politikerne, fordi det er ubekvemt for dem at forholde sig til. Det kan være årsag til, at det bliver nedprioriteret på forhandlingsbordet.
“Afkastet af investeringer i beredskabet er nul. Hvis vi laver et rigtig godt beredskab og god forebyggelse, så bliver der ikke brug for det. Og så ser det ud som om, at vi har brugt pengene forgæves,” fortæller Rasmus Dahlberg.
“Dérfor er beredskabet usexet.”
I 2004 flyttede Beredskabsstyrelsen fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet og har siden 2018 været omfattet af forsvarsforliget. Laurits Rauer Nielsen kan heller ikke se nogen god grund til, at beredskaberne skal høre under Forsvarsministeriet.
“Beredskabsstyrelsen har de sidste 20 år været placeret i Forsvarsministeriet, og det er svært at pege på, hvorfor det skal være der. Redningsberedskabet bliver derfor bare den lille butik ved siden af den kæmpestore butik, som Forsvaret er.”
Rasmus Dahlberg rejser ligeledes spørgsmålet om nødvendigheden af denne tilknytning.
“Beredskabet drukner inde i den hårde sikkerhed med det militære forsvar i Forsvarsministeriet.”
Hvad er løsningen?
Årsagen til problemet skal findes hos politikere, så ifølge flere af parterne skal løsningen også komme fra politisk side.
“Det vil altid være et politisk spørgsmål om, hvor mange ressourcer vi vil bruge, og hvordan vi vil bruge dem,” siger Rasmus Dahlberg.
Det er en holdning, som Diana Sørensen og Jarl Vagn Hansen deler.
“Der kommer ikke bare en stor pose penge prioriteret til beredskaberne. Så det vil jo i sidste ende være en politisk beslutning om, hvor man vil prioritere at sætte ind henne,” siger Diana Sørensen.
“Man kan jo stille det videre til politikerne, for det kan jo gøres bedre,” udtaler Jarl Vagn Hansen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beredskabs- og forsvarsordførerne i den siddende regering.
Dog har Troels Lund Poulsen (V) i en artikel til DR skriftligt udtalt, at regeringen og partierne bag forsvarsforliget har aftalt, at der i 2024 skal indgås en aftale, som styrker det danske beredskab.
